Fra GIS til høring på ingen tid
Arbejdsgangene omkring interne høringer starter med at en sagsbehandler modtager en henvendelse fra en borger eller en virksomhed. Det kan fx dreje sig om at opføre en tilbygning, etablere et biologisk renseanlæg eller udvide en genbrugsplads - eksemplerne er mange!
Sagsbehandleren laver en konfliktsøgning i kommunens GIS system, baseret på det geografiske område som henvendelsen vedrører. Derved dannes en rapport over alle de lag som lapper ind over området. Med et godt opdateret GIS datagrundlag omfatter dette alle tænkelige fagområder, herunder installationer, kyst-, bygge og kirkelinjer, kommunalplaner, Natura 2000 regler mv.
Rapporten overføres elektronisk til Høring.dk - typisk blot med et enkelt klik - og sagsbehandleren kan nu gennemføre oprettelsen af høringen ved at fravælge lag som ikke vurderes relevante, eller tilvælge særlige lag som er oprettet på Høring.dk.